OK, det er forstået

Dette website bruger cookies for at forbedre din oplevelse af sitet. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her.

Et spørgsmål om sikkerhed


I denne måned lancerer Google nogle ændringer i forbindelse med hjemmesider der er tilgængelige via http og ikke https. Det betyder at Googles browser Chrome, som er den mest benyttede browser i verden (57%) vil markere hjemmesider uden https som usikre i adresselinien.

 

Det er specielt de hjemmesider med login-funktion og formularer, som vil få den mest tydelig markering som “ikke sikker”. Ligeledes vil Googles søgeresultater rangere hjemmesider med http lavere end tilsvarende hjemmesider med https. Denne ændring kommer til at gælde alle hjemmesider og har intet at gøre med CMS-systemet, domænet eller hostingen.

 

Google har meldt ud at deres tiltag udelukkende skyldes at den almindelige web-bruger skal kunne føle sig mere sikker. Og dem der "retter ind” vil Google gerne "belønne".

 

Hvad er https og hvorfor skal jeg bruge det?

Det er sådan set ret enkelt; s’et i https står for “security” og betyder at alt data mellem bruger og hjemmeside (webserver) bliver sendt krypteret og dermed er sikret mod at 3. mand kan se disse data. Det kunne være oplysninger som navn, email, kreditkortoplysninger o.lign., som du indtaster i en fomular på hjemmesiden. 

 

For at kunne benytte https kræver det at hjemmesiden får et såkaldt SSL certifikat tilknytte. Dette certifikat fungere som et “sikkerhedsstempel” der markere hjemmesiden som sikker og samtidigt kryptere data til og fra hjemmesiden. Har du flere domæner til samme hjemmeside er det blot det primære domæne som skal have tilknyttet et SSL certifikat - de øvrige vil henvise (redirecte) til dette.

 

Det er ikke et krav at din hjemeside skal være sat op med https og hjemmesiden vil fungere helt på samme måde med eller uden https. Det er blot dataene der bliver udvekslet som krypteres og dette vil Google gerne belønne imodsætning til dem der ikke gør det. I bund og grund handler det om datasikkerhed.

 

Fra no matter anbefaler vi at du skifter til https for at være på den sikre side og for at følge med dine konkurrenter, som måske allerede har fået fat i S'et!

 

Kontakt os hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

 

no matter   .   Nupark 51   .   7500 Holstebro    .  tlf. 2532 2505   .   info@nomatter.dk